Sikkerheden først

De krav, der i dag stilles til den aktive og passive sikkerhed i nye biler, fortsætter med at stige, og anvendelsen af de mest up-to-date sikkerhedsmæssige elementer er derfor en selvfølge i Škoda. Så kan du og din familie føle jer sikre på vejen.

Din sikkerhed under kørslen afhænger af en lang række faktorer. Som bilfabrikant kan vi påvirke en del af dem positivt, og derfor har vi naturligvis ikke overladt noget til tilfældighederne.

Ud over de grundlæggende sikkerhedsforhold så som bilens usædvanligt kraftige karrosserikonstruktion og fremragende køreegenskaber giver vi dig en række funktioner, der beskytter alle personer i bilen.

 

Da følelsen af sikkerhed er individuel og for eksempel afhænger af, om du skal transportere børn i bilen, kan du vælge ekstra sikkerhedsudstyr, der opfylder dine specielle krav.

I alle Fabia-modellerne får du beskyttelse af 6 airbags: frontairbags for fører og forsædepassager, sideairbags foran samt hovedairbags. ESP og bremseassistent er naturligvis også standard.

Gardinairbags

Når airbaggen aktiveres dannes en væg langs hele den indvendige side af bilen. På den måde beskytter den passagere både foran og på bagsædet.

ESP

Alle Fabia leveres med ESP som standard. ESP er et elektronisk antiudskridningssystem, der ved hjælp af sensor-informationer om bl.a. ratvinkel og hastighed, kan beregne de aktuelle optimale vilkår for kørsel fx gennem kurver.

I tilfælde af uheld

I tilfælde af en ulykke tændes advarselslyset automatisk, interiørlyset tændes og centrallåsen frigives. For at mindske risikoen for brand slukker brændstofpumpen og lukker øjeblikkelig for tilførsel af brændstof fra tanken.

Fodgænger beskyttelse

Fabia overholder EU's direktiver vedr. beskyttelse af fodgængere. Risikoen for skader i tilfælde af en kollision er væsentligt lavere på grund af afstanden mellem motorhjelmen og de faste dele i motorrummet, ændringer i designet af den forreste kofanger, og andre energiabsorberende dele.